Teknisk stærk supporter til EFFIMATs Serviceafdeling

Trives du med kundekontakt, har du et stort servicegen, og er du villig til at gå den ekstra mil, for at hjælpe kunder med tekniske udfordringer og spørgsmål? Det går stærkt, og vigtigheden af et højt serviceniveau overfor vores kunder er højt prioriteret. Derfor har vi behov for at få struktureret og systematiseret den samlede nationale og internationale serviceindsats og søger en stærk serviceprofil med reference til Head of Service & Support.

Arbejdssted: Tietgenbyen, Odense. Enkelte rejsedage kan forekomme.

Vi tilbyder

  • En særdeles spændende udfordring i en ung virksomhed med et stort internationalt potentiale indenfor automatik og robotter.
  • Kompetente og meget dedikerede kollegaer – både internt og de eksternt tilknyttede ressourcer.

Et uformelt miljø præget af entreprenør-ånd, stor gejst og med korte beslutningsveje.
Vi kan byde på masser af hårdt arbejde, men helt sikkert også en stor portion fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af arbejdet.

Opgaver og ansvar

Vi er ordreproducerende med egen montage i Odense. For vores nye tekniske support indebærer det:

  • Daglig håndtering af telefon og online support, samt deltage i at udvikle og styrke serviceområdet i en serviceorganisation som opererer såvel nationalt som internationalt.
  • Indgå i vagtordning i forbindelse med teknisk support.
  • Du bidrager til, at vores kunder får den bedste service, og du skaber gode kunderelationer. Som vores nye tekniske supporter er du den første kontakt, når vores kunder henvender sig med tekniske udfordringer og spørgsmål.
  • Med fokus på høj service og kvalitet står du for kundehenvendelser og oprettelse af kundecases, tilbudsgivning på service og klargøring af faktura.
    Vi kommunikerer med vores kunder på telefon, mail, chat og andre online kanaler.
  • Som vores nye tekniske profil, bliver det dit ansvar, at sikre høj kundetilfredshed samt en optimal ledelse og drift af dine serviceopgaver.
  • Uddanne og træne interne medarbejdere samt partnere.

Faglige kvalifikationer

  • Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være indenfor automationsteknologi, el-teknisk, softwareteknologi eller anden teknisk uddannelse, men er ikke afgørende. Til gengæld kommer du fra en lignende stilling med dokumenteret indgående kendskab til serviceverdenen og medbringer dermed stor teknisk erfaring.
  • Du har udpræget teknisk flair, er proaktiv, ansvarsbevidst og løsningsorienteret.
  • Du er en stærk kommunikator og kan kommunikere på dansk og engelsk såvel mundtligt som skriftligt. Tysk i tale og på skrift er ikke et krav, men det vil klart være en fordel, som minimum, at have lysten til at kaste sig ud i det tyske.
  • Du er rutineret bruger af Office pakken samt ERP-system, gerne Microsoft Dynamics 365.

Personlige egenskaber

  • Du er selvstændig, og synes at det er spændende og positivt, at du selv skal være med til at skabe processer og arbejdsgange i en ung virksomhed.
  • Du er et positivt og fleksibelt menneske, som arbejder struktureret og kvalitetsbevidst med dine opgaver.
  • Du kan håndtere en travl og alsidig hverdag med mange bolde i luften.
  • Du har et højt drive, er vedholdende og behersker særdeles gode samarbejds- og kommunikationsevner overfor forskellige typer af mennesker.
  • Du afslutter og skaber resultater på en ansvarsbevidst måde, som afspejles i dit arbejde.

For mere information er du velkommen til at kontakte Head of Service & Support, Brian Brøste mobil +45 71902180. Ansøgninger evalueres løbende. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Ansøgning sendes til Brian Brøste: BSB@effimat.com

EffiMat Storage Technology er baseret på nyeste teknologi indenfor logistik-automatisering, der skal markedsføres og afsættes til intralogistik funktioner og produktioner Worldwide. Virksomheden har en ekspansiv vækststrategi samt en stærk professionel bestyrelse og direktion.

Odense er lokation med lokaler i Tietgenbyen. Vækstfonden og Danfoss er investorer i virksomheden.

Læs mere på www.effimat.dk